Halløj allesammen (:
Nu tænkte jeg, at det var på tide, at jeg startede mig en blog igen.
- det er rart, at have et sted, hvor man kan slippe sine tanker og følelser fri uden at blive dømt.
Nu tænkte jeg, at det var på tide, at jeg startede mig en blog igen.
- det er rart, at have et sted, hvor man kan slippe sine tanker og følelser fri uden at blive dømt.
Jeg elsker at skrive, og kan få rigtig meget tid til at gå med at skrive.
Lige pt. er jeg faktisk i gang med at skrive en selvbiografi, selvfølgelig om mig selv, men puha.. nogle gange trænger jeg sgu til en pause derfra.
- jeg finder det til tider svært, at få det sat op på den rigtige måde, og få det hele formuleret korrekt.
Lige pt. er jeg faktisk i gang med at skrive en selvbiografi, selvfølgelig om mig selv, men puha.. nogle gange trænger jeg sgu til en pause derfra.
- jeg finder det til tider svært, at få det sat op på den rigtige måde, og få det hele formuleret korrekt.
Må ærligt indrømme, at den "bog" allerede er blevet omskrevet en del gange, og andre gange er jeg bare gået helt i stå. Det er egentlig også et kæmpe projekt jeg er gået i gang med, men jeg ved bare, at der også er andre ude i verden der har oplevet noget af det samme, og jeg mener det er vigtigt, at de ved, at de ikke er alene, og at der er en vej videre selvom alt virker totalt uoverskueligt og umuligt.
For mig har mine medmennesker egentlig en ret stor betydning for mig.
Jeg vil helst gerne have, at dem jeg omgås har det godt og er galde, og er de det ikke, jamen så gør jeg hvad jeg kan, for at hjælpe dem videre (:
Jeg har altid en fast vending, jeg tit siger til mig selv, og minder mig selv om, det er, at man aldrig skal glemme dem der virkelig er der for dig, og dem der altid har været det. Det er ekstremt vigtigt for mig, at min familie og mit familieliv er i orden.. Desværre ligger landet bare sådan, at jeg jo ikke kan rede hele min familie, og jeg kan og vil ikke bestemme over den, men når jeg føler, at jeg har noget, der har bare lidt at sige i et bestemt sammenhæng, skal jeg nok fortælle det.
For mig er ærlighed ekstremt vigtig, og jeg sætter stor pris på ærlige mennesker.
Tilgengæld mener jeg også, at de fleste folk fortjener en chance til, hvis de ødelagde den første.
- det sker ved sjælene lejligheder, at jeg ikke mener folk behøver at få en chance til eller fortjener den.
Det er som regel når folk virkelig har pisset mig af, såret mig, eller bare udnyttet mig på det groveste.
Jeg vil helst gerne have, at dem jeg omgås har det godt og er galde, og er de det ikke, jamen så gør jeg hvad jeg kan, for at hjælpe dem videre (:
Jeg har altid en fast vending, jeg tit siger til mig selv, og minder mig selv om, det er, at man aldrig skal glemme dem der virkelig er der for dig, og dem der altid har været det. Det er ekstremt vigtigt for mig, at min familie og mit familieliv er i orden.. Desværre ligger landet bare sådan, at jeg jo ikke kan rede hele min familie, og jeg kan og vil ikke bestemme over den, men når jeg føler, at jeg har noget, der har bare lidt at sige i et bestemt sammenhæng, skal jeg nok fortælle det.
For mig er ærlighed ekstremt vigtig, og jeg sætter stor pris på ærlige mennesker.
Tilgengæld mener jeg også, at de fleste folk fortjener en chance til, hvis de ødelagde den første.
- det sker ved sjælene lejligheder, at jeg ikke mener folk behøver at få en chance til eller fortjener den.
Det er som regel når folk virkelig har pisset mig af, såret mig, eller bare udnyttet mig på det groveste.
Altså, der er da grænser for, hvad ét menneske skal finde sig i, er der ikke?!
Det er muligt, at der ikke er ret meget sammenhæng i det jeg skriver, og det beklager jeg selvfølgelig, men jeg er bare super god til, at skrive lige det der falder mig ind i nuet.
Håber at i kan overleve det (;
Håber at i kan overleve det (;
For mig er mit skriveri en rigtig god måde at udtrykke mine dybeste følelser på.
- jeg har skrevet dagbog siden jeg var 12 år, og jeg nyder det. Jeg elsker det, mest fordi der ikke er nogen der kan "røre" mig når jeg sidder i min egen verden.
Jeg bliver udødeliggjort, og intet har betydning andet end det jeg skriver. Det har mit fulde fokus, og jeg skriver hvad jeg mener, føler, tænker og tror.
Før i tiden gik jeg meget op i, hvad folk tænkte om mig.. Men det er som om at jo ældre jeg er blevet, jo mere ligeglad er jeg også blevet. Jeg er sgu som jeg er, og kan folk ikke lide det, er det egentlig ikke mit problem.
- jeg brugte rigtig meget tid på, at være den andre gerne ville have, at jeg skulle være, og jeg glemte mig selv totalt. Der vil jeg ikke tilbage til igen. ALDRIG(!) - det er et overstået kapitel i mit liv, og det har sat sine spor, but i'm still standing!!
- jeg har skrevet dagbog siden jeg var 12 år, og jeg nyder det. Jeg elsker det, mest fordi der ikke er nogen der kan "røre" mig når jeg sidder i min egen verden.
Jeg bliver udødeliggjort, og intet har betydning andet end det jeg skriver. Det har mit fulde fokus, og jeg skriver hvad jeg mener, føler, tænker og tror.
Før i tiden gik jeg meget op i, hvad folk tænkte om mig.. Men det er som om at jo ældre jeg er blevet, jo mere ligeglad er jeg også blevet. Jeg er sgu som jeg er, og kan folk ikke lide det, er det egentlig ikke mit problem.
- jeg brugte rigtig meget tid på, at være den andre gerne ville have, at jeg skulle være, og jeg glemte mig selv totalt. Der vil jeg ikke tilbage til igen. ALDRIG(!) - det er et overstået kapitel i mit liv, og det har sat sine spor, but i'm still standing!!
I "mange" år.. Eller i snart 5 år, har jeg følt, at jeg ikke var god nok i min familie.
Jeg føler mig stadig som det sorte får. Hende der bliver set ned på, hver gang hun træder ind i er rum.
- jeg væmmes ved følelsen af det. Jeg ville ønske, at jeg kunne ændre det hele ved at knipse med mine fingre, men det kan jeg ikke. Jeg har indtil videre brugt 4 år på at ændre det, og jeg har stadig den klamme abe på mine skuldre, der nok skal fortælle mig hvor uduelig jeg er. :s jeg hader det!
Jeg føler mig stadig som det sorte får. Hende der bliver set ned på, hver gang hun træder ind i er rum.
- jeg væmmes ved følelsen af det. Jeg ville ønske, at jeg kunne ændre det hele ved at knipse med mine fingre, men det kan jeg ikke. Jeg har indtil videre brugt 4 år på at ændre det, og jeg har stadig den klamme abe på mine skuldre, der nok skal fortælle mig hvor uduelig jeg er. :s jeg hader det!
Nogle gange tænker jeg tit; "Hvis de nu bare vidste, hvad der virkelig var sket.. Hvis de nu kendte til sandheden om alle de ubehageligheder jeg var igennem på så kort tid, mon så de ville forstå, og se mig med et andet syn?! - jeg skal nok vise min familie, at jeg kan blive til andet end INGENTING(!)"
Jeg går med en lille drøm i maven, om at en dag bliver jeg til noget "Stort". At jeg bare bliver til noget der er lidt bedre end dem der ser ned på mig, hvor det så er min tur til at kigge på dem med andre øjne.
- ikke for at få hævn.. men bare for at give dem en "reminder" om at alt er muligt uanset hvor langt nede eller ude du er. Jeg går med en lille drøm i maven, om at en dag bliver jeg til noget "Stort". At jeg bare bliver til noget der er lidt bedre end dem der ser ned på mig, hvor det så er min tur til at kigge på dem med andre øjne.
Livet er ikke nemt.. og livet er slet ikke nemt, når man kun var 13 år og skulle klare alt selv. Jeg ved, at jeg nok skal få taget mig en eller anden god uddannelse, og starte et eller andet, så de andre komme til at sidde med deres munde åbne.. Den dag .... Den dag glæder jeg mig til (:
i'll be back! .... Later :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar