Mit lille mirakel

Min smukke lille baby <3
Jeg er lykkelig. Det er helt vidunderligt, at noget så smukt kunne ske. Imod alle odds.
Pga. min fortid med tæsk, burde noget så vidunderligt som dette ikke kunne ske.. I starten var jeg ikke lige så glad, som jeg er nu. Det er først efter at jeg er kommet over farezonen, at jeg endelig har kunne glæde mig til, at jeg skal være mor. Da vi var til scanning d. 25. juni, og vi så det lille barn, som jo egentlig ikke var så ufattelig stort, men stadig var så livlig. Den lå og sparkede rundt, vendte sig, og vinkede med armene, kunne jeg jo slet, slet ikke lade være med at smile. Det var mit livs bedste oplevelse, og jeg er sikker på, at jeg aldrig vil opleve noget så fantastisk som det. Nu venter jeg bare på, at det bliver d. 23. august, hvor vi skal ind og se den lille guldklump igen. Denne gang for at finde ud af, om det bliver en pige eller en dreng. Vi har fået en lille idé om, hvad det bliver, men det tror jeg er hemmeligt indtil vi ved det med sikkerhed (: <3

Må indrømme at det var nogle lidt trælse 12 uger, med opkast og kvalme. Heldigvis styre det ikke min hverdag så meget mere, da der kun opstår lidt kvalme engang imellem.
I dag er jeg 14 uger henne, og har fået ny terminsdato.. Denne gang er vi blevet sat til d. 7. januar 2013, hvilket ikke gør mig det store. Vi var i første omgang blevet sat til d. 1. januar 2013.. En ret nederen dag :D hehe..