Er jeg ved at blive skør? Er det noget jeg bilder mig selv ind?
Jeg føler lidt, at jeg er ved at blive lidt små tosset efter vi er flyttet ud i det her hus i Stenvad, men så igen... Det kan være at jeg har fundet løsningen til mit "problem" ... Tror du på, at ånder kan sidde fast et sted, og drille mennesker der kommer til åndens hjem?
- Jeg er ret skeptisk... Men så igen, der sker bare nogle ting, som ikke kan ske bare lige sådan... Jeg skal nok fortælle historien.. Et eller andet sted gik der først op for mig i går, og siden da.. Der har jeg lagt mærke til en hver lille lyd der kom fra det her hus..
D. 6. dec. 2011... Der var en mand der hængte sig selv ude i vores trappeopgang.. Desværre kender jeg mandens kone, og har kendt hende i mange år, hvad jeg ikke vidste var, at de havde boet her på denne adresse, og at det var her, at han tog sit eget liv... Det er fandme lidt klamt, ja, undskyld jeg siger det.
Det gik så op for mig i går, da der var kommet brev til den pige jeg kender til, og jeg spurgte hende, om hun havde boet der... Vi snakkede så lidt frem og tilbage, og så fortalte hun mig så, at det var i det her hus, hendes mand havde taget sit eget liv, for lidt over et år siden ... Jeg var skræmt.. Det var så ubehageligt.
Da Kim og jeg flyttede ind, og hængte hylder på væggene, var der en nat, en hylde der faldt ud af væggen, og halvvejs ned på gulvet... Vi tænkte ikke videre over det, andet end at det muligvis bare var fordi de var en gammel væg.
2 dage senere falder der endnu en hylde ned fra væggen med hele lortet. skruer og ravpluks. Det tænkte vi heller ikke rigtig videre over, for det kunne jo igen bare være dårlige vægge...
Så en aften hvor vi ventede besøg, hvor vi sad nede i kælderen og røg en smøg, hørte vi nogen der åbnede fordøren, og gik rundt oppe i entreen, men da vi kom op, var her ikke nogen. Og den person der skulle komme og besøge os, kom først en halv time senere.. Vi tænkte egentlig ikke rigtig videre over det. .
Vi havde købt nogle nye lamper, som vi har hængt op her i stuen, de er med touch, og er super smarte... Det der så lige er med dem er, at de selv skruer op og ned for lysstyrken, uden at vi røre ved dem.. Vi tænkte, det var da nok bare fordi der er en løs forbindelse..
Det har også før lydt som om, at der er gået nogen rundt her, men der har bare ikke været nogen her.. udover Kim og jeg, og kattene... Og når kattene har været hos os, kan det jo ligesom ikke være dem, der går rundt.. Men det har der altså været.
Der var også en morgen, hvor jeg kom ned i køkkenet, og ser, at lyset er
tændt både i køkkenet, men også i stuen, og Kim og jeg slukkede det,
inden vi gik i seng om aftenen...
Så så sent som i går, Kim og jeg var ved at tømme opvaskemaskinen. Jeg tager fat i en låge til køkkenskabet, og der er køkkenskabet ved at falde ned i hovedet på mig.
- Kim stiller sig op og kigger, og siger, at han ikke kan forstå, hvordan det kan være faldet ned, da det hænger i sådan nogle kroge, som man låser med skruer indefra i skabet... Jeg tænkte, at det var sgu da pisse underligt, at det bare falder ud af krogene og halvvejs ned af væggene, men tænkte egentlig igen ikke rigtig videre over det.
Og det var først derefter, at jeg fik af vide, at den mand havde taget sit eget liv her i huset..
Må indrømme, at det er noget der kan få hårene til at rejse sig på armene.
Der har også være fodtrin rundt omkring i huset i dag, og lamperne skruer op og ned som en sindssyg, men man vænner sig vel til det, og tænker egentlig ikke så meget over, at lamperne tænder og slukker, men kan ikke lade være med at tænke, at det muligvis kan være derfor kattene har været så underlige, og egentlig stadig er det... Specielt når vi er på vej op af trapperne, eller er på 1. sal.. De gemmer sig tit, når vi er deroppe... Det er altså ret tankevækkende..
Det skal så lige siges, at konen til den afdøde mand, er lyshåret, og havde langt lyst hår da de boede her sammen, og at de har en datter sammen... Og jeg har langt lyst hår, og er jo gravid lige nu, og derved har jeg fået af vide, at manden kan knytte sig til mig, og føle mig.. Det er ret klamt, men det kan muligvis også forklare hvorfor jeg sover så pisse dårligt som jeg gør... :s
Vores udlejer fortalte os, da vi underskrev lejekontrakten, at de tidligere lejer bare var smuttet fra det hele, og slet ikke havde ordnet noget her i huset, eller havde betalt noget som helst.. Tror du, at de kan have oplevet noget paranormalt også, og kan være smuttet pga. det de har oplevet?!
Tænker du, at jeg er tosset i hovedet?!
Tror du på, at der er mere mellem himmel og jord, og at der kan ske ting, som man ikke kan forklare eller se?
Hvad ville du gøre, hvis du oplevede noget der mindede om det her?
Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig ved, hvordan jeg skal forholde mig til det hele.. Tænk lige på, hvis der virkelig er en ånd der følger dig rundt i dit eget hjem, og leger med dig.. Bare tanken om, at der kan være nogen der sidder og kigger på dig, og du kan ikke se den person der gør det?
- jeg er godt klar over, man har en tendens til at gejle sig selv op, så man bliver endnu mere bange, nervøs eller hvad man end er, men syntes bare også det er svært, at lade være.. For et eller andet sted giver de hele jo pludselig mening.. Hvis der er en ånd her i huset, er det jo derfor, at der sker de uforklarlige ting som her gør.. Men er det noget man kan vænne sig til, og lære at leve med?
Hvilken religion tilhører du eftersom du måske tror der er noget paranormalt?
SvarSletOg hvad tror du? Tror du, at manden der hængte sig for et år siden i boligen. Indimellem manifesterer sig som en anden Jesus i hud og hår for, at vælte en hylde ned, andre gange tramper på loftet m.m.? - Hvis du tror det, hvad er formålet?
Jeg troede engang selv på spøgelser/genfærd/... eller jeg frygtede dem i hvert fald. Sidenhen har jeg læst om mange religioner uden, at finde noget der giver mig tror på, at det ene eller andet findes. Jeg har også opholdt mig i gamle huse og har konstateret, at de larmer. Jo ældre, jo værre er det.
Jeg ved godt, at gamle huse larmer .. :) Det har vi også selv tænkt på, men jeg vil jo bare mene, at et hus ikke kan larme på den måde, at det lyder som mennesker der går.
Slet- Gulvene knirker, når vi går på dem osv. Og det er jo meget normalt, men er det også normalt, at det gør det, når vi ikke går rundt, men det lyder som om der er en anden der gør det?
Tit lyder det som om, at der går nogen på vores trappe, men det gør der ikke, og jeg vil ikke men, at det er en lyd trappen selv kan lave..
Jeg ved ikke hvilken religion jeg høre til, for jeg ved ikke om jeg skal tro på de ting der sker, eller ej.. Det kan også være, at det er fordi jeg har set for meget fjernsyn, men hver gang vi nævner personen, sker der et eller andet her i huset - er det et tilfælde?
Hvis du satte dig i mit sted, vil du så mene, at der var en eller anden logisk forklaring på de ting vi har oplevet?
- at de nye lamper vi har og de andre ting vi har, "opføre" sig anderledes, bare fordi vi er flyttet, det giver jo ingen mening.. Det må jo være et eller andet her i dette hus, som har gør at disse ting sker .. De hylder der faldt ned, faldt ned på same tidspunkt om natten.. Er det er tilfælde?
De havde hængt hele dage begge to, og med 1 dags mellemrum falder de ned.. Er det normalt?
Ha, ha, sød historie. Det eneste der er galt er, at det var torsdag den 13. og ikke fredag den 13. du skrev historien.
SvarSletTak for historien :-)
Hvorfor giver forklaringen "Det er en ånd" bedre mening end forklaringen "Vi bor i et gammelt hus der knirker og som har porøse vægge og gamle, ustabile elinstallationer"?
SvarSletDer er lige så mange beviser for "ånder" som der er beviser for trolde under broer, nisser og elvere i skoven - Nemlig nul beviser. Gamle huse med tilsvarende gamle vægge og installationer er tilgengæld et helt naturligt fænomen.
Derfor synes jeg det er en skam at du bruger kræfter på at være bange for noget der ikke findes, frem for at bruge kræfter på at fixe huset.
Hehe .. Det er meget muligt, at der ikke findes trolde i skoven osv.
SletMen jeg tror på, at der er mere mellem himmel og jord, end det vi lige kan se.. Og det er jo heller ikke fordi, at jeg høre en lyd og tænker, hov, det er da en ånd... Der er bare så mange ting, som ikke rigtig hænger sammen med, at det "bare" er et gammelt hus vi bor i..
Bruger heller ikke kræfter på at gå og være bange - det er der jo slet, slet ingen grund til.. Hvad er der at være bange for?
Det med at fixe huset er jo så ikke mit problem, da det er lejet.. Ehm, så det er jo ikke mig der skal istandsætte det..
Det er jo heller ikke fordi, at vi ikke har afprøvet andre metoder osv, netop fordi vi søgte den logiske forklaring.. Men hvis det så ikke gav os det svar vi forventede, og/eller det ikke var det der var galt, må man jo tænke videre ud, og derved kom vi frem til, at det kunne være en ånd..
Jeg har hørt ".. der er mere mellem himmel og jord, .." flere gange; men det er fra folk uden uddannelse. Den seneste der sagde det til mig var min frisør. Ingen (astro)fysiker, kemiker eller anden der studerer emnet har sagt det.
SletJeg er godt klar over, at mine egne små erfaringer ikke kan bruges videnskabeligt. Jeg kan kun henvise til udtalelse fra astrofysiker Neil deGrasse Tyson, der også har udtalt, at det ikke er folk der studere himmel/rummet der går rundt og ser flyvende tallerkener m.m. Neil deGrasse Tyson mener det skyldes, at det er fordi de ved, hvad der er i derude.
Som Paladin siger, er der ingen bekræftede observationer af trolde, spøgelser, flyvende tallerkener m.m. Folk der hævner det er meget ofte folk, der har skrevet en bog om deres observationer som de gerne vil sælge for, at tjene penge.
Søg viden. Læs astronomi, komparativ religion, videnskabelig erkendelse m.m.
Ingen grund til bekymring.