Langt om længe kan Kim og jeg nu begynde at se lyset for enden af tunnelen.. Der har været SÅ ubeskriveligt mange ting som har gjort man ikke har vidst hvad man snart skulle stille op..
Men nu.. Nu ser det ud til, at de ting vi alligevel har formået at gøre, har en positiv virkning langt om længe..
I dag fik Kim den opringning vi har ventet i en uge... Eller vi har faktisk ventet i godt 2½ år på dette øjeblik. Kim har fået arbejde. Hans jobsamtale i sidste uge gav lang om længe pote. Slut med alle ansøgningerne konstant, slut med fagforeningen til at puste en i nakken hele tiden.. Slut med kommunen... Nu kan vi endelig begynde at nyde livet.. Slappe af.. Det er en virkelig virkelig lys fremtid vi går i møde, og jeg kan slet ikke vente.. Kan set ikke beskrive min "lykkelighed", for at dette endelige er sket.. Det virker så UVIRKELIGT, at han starter på arbejde på mandag.. Haha.. Han starter på ARBEJDE ... Whaaaat?! :D Er SÅ glad på hans vegne.. Virkelig...
Derudover er jeg begyndt i skole igen - det er super dejligt, endelig at komme i gang igen.. Så som sagt tidligere, går vi en fremtid i møde med forandring.. En forandring vi virkelig har haft brug for... Og nu er det endelig sket!
Det eneste minus lige nu ved fremtiden er, at vi her i eftermiddag skal til afslutning hos dagplejen.. Øv.. Det er trist, William var lige blevet SÅ glad for at være der henne, og vi har ikke mulighed for at kunne få en ny plads til ham her hvor vi bor.. Den tætteste er 4 km væk - og det er ikke en tur jeg har tænkt mig at gå 4 gange om dagen 5 dage om ugen.. :) Vi har nemlig ikke nogen bil, og hvis vi havde ville det ikke gøre den store forskel jeg har nemlig intet kørekort..
Så med William hængende omkring benene på en hele dagen, så skal det nok blive hårdt at passe skolen også - men det må vi tage i stiv arm. Nu skal der ske noget. Det er NU vi skal FREMAD...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar