Jeg har denne virkelig dejlige ven, og han har det ikke godt. Der er sket mange ting, som gør, at hans liv ikke altid er for lykkeligt. Jeg kan ikke lade være med at føle, at jeg på hjælpe ham, mest af alt fordi jeg gerne vil, og han er en alt for kærlig og venlig person, til at man bare kan sidde og kigge på, mens han stille og roligt bliver nedbrudt.
Det gør ondt på mig, at se ham ked af det og ødelagt. Jeg ville gerne, at der var et eller andet jeg kunne gøre for ham, for at alle de ting han render rundt med, ville forsvinde. Eller bare lette byrden på hans skuldre. Jeg har utrolig ondt af ham, og jeg ved lige præcis hvordan jeg ville have det, hvis jeg var i samme situation, og det er måske det der gør, at jeg ikke kan holde ud og se ham lide? :/
Det gør mig trist til mode, når han fortælle de forfærdelige ting der sker omkring ham og mod ham. Jeg har ikke svært ved at sætte mig i hans sted, og det er måske derfor der også røre mig så dybt?
Jeg mener bare ikke, at det er okay, at et andet menneske skal have lov til at nedbryde en jeg holder så meget af som jeg gør. En jeg har kendt i mange år, og en som jeg helst ikke vil hverken undvære eller se ramme bunden.
Hvis jeg kunne, ville jeg tage alle hans problemer på mine skuldre, nok fordi jeg efterhånden er blevet så god til at håndtere den slags, men også fordi jeg gerne ville befri ham for alt det lort der bliver kastet mod ham, som han ikke engang har fortjent.
Han fortjener at være glad og lykkelig. Han fortjener meget mere end han har og får. Og jeg ville bare godt, at jeg kunne gøre mere, end det jeg gør.. men jeg ved bare ikke helt hvordan? :s
Ingen kommentarer:
Send en kommentar