Mit Vidunderbarn

Torsdag var Kim og jeg til scanning i Randers - jeg må indrømme, at jeg havde virkelig glædet mig og ventede spændt på, at vi kunne få af vide, om det ville blive en dreng eller en pige.. Hende der scannede os, trak virkelig også tiden ud, da hun først til allersidst ville afsløre for os, hvad det blev..

MEN(!) nu ved vi så, at det bliver en sund og rask lille dreng - og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg havde hele tiden haft en fornemmelse af, at det ville blive en dreng, og mine fornemmelser var rigtige :D

Så nu skal vi ud og have shoppet noget drengetøj til mit lille vidunder :D Det hele bliver bare meget lettere, nu hvor man ved, hvad man venter sig - syntes det har været svært, at finde noget neutralt tøj, og det meste af det man kan få har været bodyer, og dem har vi efterhånden nok af :D

Vi har også fundet på navn, og fået fastlagt nogle andre praktiske ting, hvilket jeg syntes er rigtig dejligt.

Det bedste er dog, når jeg kan mærke, at han er der.. Der er ikke noget bedre end hans spark, for så ved jeg, at han stadig lever. I går mærkede Kim ham også for første gang, og det var virkelig hyggeligt. Det er dejligt, at han nu også har en mulighed for at kunne mærke, at han er der.. Den mulighed har jeg jo haft i et stykke tid nu.. :D

Nu skal vi bare have fundet et andet sted og være, så jeg kan komme i gang med at lave børneværelse - jeg ved godt, at det ikke er så super vigtigt her i starten, men det er nok også bare mere hyggen der er i det, som jeg rigtig gerne vil have. Også det at man forbereder sig så godt man nu kan .. (:
- det er jo ikke til at vide hvor meget tid der er til alle den slags ting, når han endelig er her ..