I går havde jeg besøg af min skønne farmor :) Det var godt nok hyggeligt
- jeg tror, at jeg vil invitere hende noget mere, for tiden flyver bare
af sted, når man sidder med hende.. Hun er et fantastisk menneske, og
jeg er så lykkelig over, at hun når at møde hvert fald et af mine børn..
Det er også super skønt, at hun vil strikke til den lille :)
Her er der lige nogle billeder af "min bestilling" :) Syntes selv, at det er blevet rigtig godt, og jeg glæder mig helt vildt til han skal have det på :D hihi
Min farmor er så forstående. Hvor er hun dog skøn at snakke med. Hun kan sætte sig ind i tingene, og hun kan komme med nogle udsagn, som kan være ret hjælpsomme. Hun har jo også oplevet en del i løbet af hendes levetid, og jeg nyder, når hende og jeg kan sidde og snakke. Man kan også spørge hende til råds om ting, og det er jo helt faktistisk.
Det siges jo, at man bliver mere følsom under en graviditet.. Det kan da godt være.. Har nok også selv mørket lidt til det, men et eller andet sted tænker jeg også bare, at uanset om man er gravid eller ej, kommer man på et tidspunkt til et punkt, hvor bægeret flyder over... Det har mit gjort.
- jeg føler mig så magtesløs, forvirret od uvidende.. Det nedbryder mig, og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre - jeg er ved at blive sindssyg. Jeg ligger søvnløs om natten, og er herre træt om dagen, mine hverdage ligner hinanden, og der sker intet nyt - jeg brækker mig over det.
Der er flere forskellige ting jeg ikke "må" .. Det indskrænker også mine muligheder for aktiviteter.. Det er nu irritere mig mest, er at d. 15 december har vi ikke noget hjem, og vi ved ikke hvor vi skal hen. Vi blev røvrendt af en udlejer, som ellers lige have vores fremtid sikret, og nu er vi på bar bund... om ca. 8 uger står ved med en lille dreng i vores arme, som kræver alt fra os. Også at have tag over hovedet - så man kan roligt sige, at vi er ret meget under tidspres, og jeg føler mig så tom på det punkt... Der er et spørgsmål som kører rundt i hovedet på mig, og jeg får aldrig et svar, uanset hvor mange gange jeg stiller det, og uanset hvem jeg stiller det til... "Hvad fanden skal vi gøre?!"
Mine tirsdage er ens... Alt for ens. Jeg ved ikke, hvorfor vejret altid er herre deprimerende om tirsdagen. Altid overskyet og mørkt - fedt, var?!
Aviserne udkommer, jeg kigger og kigger, finder nogle muligheder der kunne blive vores nye hjem, ringer og ringer, og ender altid ud med egentlig ikke have noget, fordi der ikke må være dyr. Eller også kan jeg ikke aftale en dag vi kan se det - fuck jeg hader det!
Magter ikke at skrive mere lige nu.. Håber på, at dagen bliver lidt bedre senere hen, selvom den mere eller mindre er ved at være gået.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar