De næste 7 uger kommer til at føles som en evighed, hvis jeg skal fortsætte med at have så ondt som jeg har haft det hele denne uge - det er ulideligt!
De smerter her ødelægger ligesom pointen af at være gravid, og glæden man burde føle i den sammenhæng.
Det er uanset hvad pokker jeg så end laver.. Og de er der bare fra jeg vågner til jeg går i seng, jeg holder det virkelig ikke ud.. Jeg blev lige så glad i starten af min graviditet da jeg gik til kiropraktor, han kunne fjerne mine smerter, og jeg følte mig som en fugl. Men så var det jo den dumme bækkenløsning overtog min krop, og det er bare blevet værre lige siden :(
Det er hårdt, for det tæger på mit humør og min bevægelighed - jeg kan jo ingenting, og det irritere mig, at jeg ikke engang kan sidde på en stol, ligge i min seng eller gå uden at have ulidelige smerter. Lægen har godt nok sagt, at hvis det blev meget slemt kunne jeg tage noget smertestillende, men det føler jeg bare ikke, at jeg har lyst til, når min lille guldklump er inde i maven..
- der må da være andre løsninger end at tage piller hele tiden.. Det kan måske også være, at jeg overanstrengte mig med min laundry day i mandags, men det skulle jo gøres, og der er allerede mere der venter, men min krop siger bare stop..
Det er heller ikke kun i lænden mine smerter holder til længere, de har stille og roligt bredt sig op i hele ryggen og min nakke, og det giver mig hovedpine.. Jeg er tilbage i min onde cirkel mht. mit piskesmæld, og symptomerne er de samme. Denne gang er jeg bare lige det tungere og har en lille vildbasse inde i maven, som gerne skulle have det godt indtil han kommer til verdenen! (selvfølgelig skal han også have det godt når han kommer)
Jeg er bare nået til det punkt, at jeg ikke ved hvad jeg længere skal stille op, og har måske også fortiet lidt om hvor ondt det egentlig har gjort og stadig gør. Det er jo også dumt..
Men hvad pokker skal jeg stille op?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar