Show me the world, mamma!

Taget af de rare Falck mænd, der hjalp os vores søn til verdenen. :)

Natten mellem lørdag d. 5. januar og søndag d. 6. januar gik min fødsel i gang.

Jeg ringede ind på fødegangen ca. kl 03:00, og fortalte, at jeg havde haft regelmæssige veer i en lille times tid ca., hende jeg snakkede med mente, at vi sagtens kunne gå i seng, og se om vi ikke kunne hvile lidt, da vi godt kunne regne med, at der ville gå nogen timer endnu, før der ville ske mere.
Det gjorde vi så, og da klokken var ca. 04:30, vækkede jeg Kim, og sagde, at vi nok skulle ringe til fødegangen igen, da mine veer var begyndt at tage rimelig godt fat.
Kim gik ned efter min telefon, for at ringe, og i mellemtiden var jeg på vej ud på wc, og idet jeg rejser mig, går mit vand.
Kim hjælper mig så ud på wc'et, og ringer, og vandet løber ud over det hele, og jeg får så presseveer mens jeg sidder der på wc'et med fødegangen i telefonen.
Hun siger så, at jeg skal ind i sengen, fordi det ikke var særlig godt, at jeg sad på wc'et med presseveer, Kim hjælper mig ind i sengen, og Jordemoderen inde på fødegangen ringer efter en ambulance og en jordemoder.

Kort tid efter ankommer ambulancen, og en af Falck mændene taler med jordemoderen i telefonen, og de bliver enige om, at vi bliver kørt til Fødegangen i Randers.

Jeg havde fortsat kraftige presseveer, og de gik ned med deres udstyr, for at hente en båre, og da de kom op i soveværelset igen, kunne de godt se, at det skulle til at gå stærkt.
Jeg blev støttet ned af trapperne, og derefter løftet på båren og kom ind i ambulancen.
Klokken 05:45 ankom Jordemoderen, og hun kom ind og kiggede til os, og hende og Falck mændene stod og snakkede lidt frem og tilbage, om vi skulle køre, eller om vi skulle have en hjemmefødsel. De blev så enige om, at vi prøvede at køre til Randers,

Vi begyndte at køre, og da vi når uden for Ramten, er klokken 06:10, og de holder ambulancen ind til siden, og kontakter jordemoderen vi har kørende bagved os, og siger, at vi ikke kan nå, at komme hele vejen til Randers. Jordemoderen kom ind i ambulancen, og kunne godt se, at jeg havde en stor pressetrang, og at hans hoved allerede var synligt.

Da klokken er 06:18, er vores skønne søn født, og han var lige som han skulle være. Han kom op på mit bryst, og Kim klippede navlesnoren, og Falck mændene tog nogle billeder af os.

Vi kører så mod Randers, og vi snakker flittigt med den ene Falck mand, som sad omme ved os, og det hele var nu faktisk meget hyggeligt :)

Fra jeg fik de første veer, og til min søn var født, gik der 4 timer.. Og alle var meget overraskede over, hvor hurtigt det hele gik.

Min smukke søn, der lige er kommet til verdenen :)

Kort sagt, gik det hele så hurtigt, at jeg ikke rigtig nåede at fatte hvad der skete.

Vi ankom til Randers, og han blev målt og vejet.
Vægt: 3145g
Længde: 48 cm

Jeg blev så lappet lidt sammen osv., og derefter fik vi sovet lidt alle sammen. Vi alle 3 var meget trætte, jeg havde jo slet ikke nået at sove, og kim havde fået 45 min der hjemme. Så der var ikke så meget at sige til vi var trætte.

Vi fik besøg af hans farmor, farfar, onkler og et hold af Kims venner mens vi var derude, og der var klokken 15:00... Det var så altså 12 timer siden, at jeg sidst havde fået en smøg, så derfor gik vi ned for at ryge.

Jeg nåede at ryge en halv smøg, hvor jeg blev svimmel og måtte gribe fat i Kims storebror, hvor jeg fik af vide, at jeg gik i en eller anden form for chok. Jeg havde et hurtigt og kort comeback, og så var jeg væk igen. Jeg stod bare og rystede, og min krop blev helt slatten.

Der kom så en sygeplejerske med en kørestol, og kørte os op på stuen igen.. Siden det skulle jeg ikke ud og ryge mere :)

Efter de var taget hjem igen, blev vi flyttet over på en anden stue, og der fladt vi alle i søvn igen. 

Vi kom hjem fra sygehuset ved 21:00 - 21:30 tiden søndag aften, og nøøj hvor var jeg træt, men også meget glad for at være hjemme igen.

Vi er lige kommet hjem fra sygehuset. En meget træt, men stolt mor! :)

Vi har da slået lidt rekorter, hvis man kan sige det sådan. Den ene Falck mand havde været Falck mand i 20 år, og denne fødsel var den første fødsel han havde været med til i ambulancen.
Jordemoderen der ankom, havde været jordemoder i 21 år, og denne fødsel var også hendes første fødsel i en ambulance.

Det er nu lidt vildt at tænke på :)

Vi var også blevet ret kendte ude på fødegangen. Da vi blev overflyttet til barselsgangen, kom folk hen til os, og sagde: "nåå, det er så jer der er de hurtige." og smilte. Og da vi var på vej ned, da vi blev hentet om aftenen, sagde folk et eller andet i samme stil :)