Bergström's verden: At blive mor

En veninde skrev til mig, at det kunne være fedt, hvis jeg ville lave et indlæg om, hvordan det er at blive mor, og hvad det mest nødvendige til et barns ankomst er... Så selvfølgelig vil jeg lave et indlæg om netop det!

At opdage graviditeten

De første tegn er oftest kvalme, øget appetit og ømme bryster.. Jeg opdagede min graviditet ved at mine bryster var super ømme.. Jeg havde godt lagt mærke til at de blev mere og mere ømme, men var ikke sikker.. Derfor tog jeg en test, og den viste et "halvt" positivt resultat...
Et "halvt" positivt resultat er hvor den ene streg er super tydelig, men den anden kan kun anes.. Dette kan betyde flere ting.. Den ene kan være, at man er gravid udenfor livmoderen, den anden kan være, at man er i gang med en ufrivillig abort, og den tredje kan være, at man er så tidligt i graviditeten, at det fuldstændigt positivt resultat ikke kan vises endnu..

Derfor tog jeg 3 graviditets teste, men alle viste samme resultat.. Og da jeg har været gravid før, men desværre tabte barnet, var jeg ikke i stand til at glæde mig over det testen viste mig.

Min kæreste og jeg valgte derfor, ikke at glæde os for tidligt, da vi jo var blevet noget så skuffede en gang før.

Første scanning

Den første scanning er noget helt specielt. Man skal ind og møde sit barn for første gang. Man får af vide om der er en eller flere, og man finder ud af, om det har nogle gener... Man kan dog også være så uheldig, at man ser et dødt foster, og derved skal have en abort... (Det har jeg heldigvis ikke oplevet)

Da jeg så min søn for første gang kunne jeg ikke lade være med at smile. Det er en af de bedste oplevelser jeg har haft. At se så lille et menneske "svømme" rundt inde i ens mave, det er en ubeskrivelig følelse!

Maven vokser

Til en start ligner man en der burde være stoppet en kage tidligere.. Eftersom det ikke har taget form endnu, ligner man bare en der har spist lidt for meget. Hvilket jeg ikke kunne lide, så derfor følte jeg ikke, at det kunne gå hurtigt nok med at min mave blev rund.. Det er jo det man forbinder med en graviditet.

Det skal så lige siges, at den skal nok vokse sig stor, og til slut går det faktisk rigtig hurtigt... Jeg var hvert fald meget overrasket over, så stor jeg blev til sidst.. Og der må jeg indrømme, at jeg var ved at være lidt træt af, at være gravid.. Jeg syntes ventetiden var uendelig lang..

Udover at maven vokser, sker der jo også en masse ændringer i ens krop - homonerne cylker rundt, humørsvingninger konstant.. Det tager 9 måneder for kroppen at vænne sig til barnet, og når barnet er født tager det ca. 1 år, før kroppen er tilbage på normal basis igen.. Derfor kan der også være en del humørsvingninger efter man har født osv., Man kan godt sige, at man bliver et mere følsomt menneske af at have født - det er jeg hvert flad blevet.. Jeg har ikke rigtig været den der har siddet og tudet til noget sørgeligt i tv'et eller i en film, men jeg har fået følelserne udenpå tøjet, og kan sætte mig ind i en hver situation der har med et barn og gøre - til tider kan det godt være lidt irriternede, men det følger med :)

En af de svære ting for mig var, at vægten blev ved med at stige.. Jeg tog 14 kg på, men man kunne faktisk ikke rigtig se det.. Hvis man så mig bagfra, kunne man ikke se, at jeg var gravid, men vendte jeg siden til lignede jeg en, der havde stoppet en badebold op under blusen..
Min mave sat meget langt nede i forhold til de gravide maver man normalt ser.. Jeg syntes selv, at det så ret underligt ud, og det er først gået meget op for mig, efter at jeg har født... Nogen siger, at det er fordi man venter sig en dreng, og ja... Jeg ved ikke hvad jeg skal tro, andet end at vi alle er forskellige, og det er forskelligt, hvordan vi bærer en gravid krop :)

Det skal så lige siges, at jeg gik næsten hele graviditeten og frygtede strækmærker osv., og jeg fik heller ikke nogen før den sidste halvanden måned af graviditeten - rimelig surt.. Jeg fik mine lige på maven, simpelthen fordi mit stakkels skind ikke kunne mere. Lige da jeg opdagede dem var jeg ved at gå ud af mit gode skind.. Jeg gik totalt i panik - jeg bryder mig ikke om strægmærker, og ja.. Nu havde jeg dem.. Midt på maven.. Da jeg så havde vænnet mig lidt til at kigge på dem, hver gang jeg tog blusen af, var det ikke så slemt igen, når jeg tænkte på, hvad jeg snart fik til gengæld for strækmærkerne..

Efter jeg så havde født - selvfølgelig ikke lige fra det øjeblik barnet er kommet ud, men et par måneder efter ser de slet ikke så skræmmende ud mere... Det værste efter fødslen var, at jeg jo sprækkede en hel del mere end je burde, og fik utrolig mange sting (man skulle tro, at jeg havde et helt broderi).. Det var ubehageligt hver gang jeg sad ned, og jeg var bange for, at det ville springe op, og var bange for at jeg skulle tisse osv., men når man så lige vænnede sig lidt til det, gik tiden ret hurtigt.
Blæver skindet havde jeg meget svært ved at vænne mig til, og har ikke vænnet mig til det endnu. Heldigvis er det meste af det ved at have sat sig på plads igen, men der er stadig lidt, selvom det er 4 mdr. efter jeg har født. Mavebøjninger kan være super gode til at stramme skindet op igen - derfor er jeg fornyligt begyndt på mavebøjningerne! :)
- og faktisk kan jeg allerede se og mærke forandringerne - fedt!

Nakkefolds scanning

Så kom uge 20 hvor man skal til en scanning for at se, om der er nogle misdannelser ved barnet.. Det glædede jeg mig rigtig meget til, for det kan man også finde ud af, hvad køn det bliver - og jeg kunne ikke vente hele 9 måneder med at finde ud af det, og ville vide det med det samme!
- i de fleste tilfælde er der jo intet galt med fosteret, og igen ligger man bare der og smiler, og kan ikke vente til barnet ankommer.

Brug ventetiden fornuftigt

9 måneder er lang tid... Derfor vil jeg bare sige, at det er en rigtig god ide, at bruge ventetiden fornuftigt! Det gjorde jeg.. Jeg syede en masse ting til vores lille dreng, og jeg gik i gang med at finde navne forslag osv.. Derudover planlagde jeg også det meste af barnedåben, og ja, det er måske tidligt, men man ved ikke, om man får et stille og roligt barn (som jeg har fået) eller om man får et barn med kolik.

Derfor syntes jeg, at det er en rigtig god ide, at lave så meget som muligt inden barnet bliver født.

Det skal du anskaffe før barnet kommer

Bleer
Stofbleer
Tøj (gerne i flere størrelser)
Barnevogn
Vugge
Dyne og pude
Sutter
Sutteflasker (hvis barnet skal have MME) (MME = Modermælks erstatning)
Puslehynde
Bade lagner
Badekar (evt. badeindsats)
Sengetøj (til barnevogn og vugge)
Puslebord
Babyolie
Kartoffelmel (til rød numse)
Kravlegård
Autostol (kan varmt anbefale en autostol med iso-fix base)

Det er hvert fald nogle af de ting, der vil være en rigtig god ide, at anskaffe som noget af det første.

At jeg så altid er på forkant med det hele, og havde købt og anskaffet mig flere ting inden han overhovedet skal bruge dem, er jo op til hvert enkelte person :)

At blive mor

Det at blive mor er noget af det mest fantastiske man kan opleve som kvinde. En fødsel er ikke rar, men må indrømme, at jeg har oplevet det der er værre.

Det er jo altid forskelligt hvor ondt det gør på en, for vi alle er jo forskellige.

- Da jeg fik veer, og ringede ind på fødegangen, var jeg ret nervøs, for jeg vidste jo ikke hvor ondt det ville gøre, og hvordan og hvorledes det hele ville komme til at foregå, men hende jeg snakkede med var rigtig flink, og fik mig beroligede lidt.. Jeg fulgte hendes råd og gik i seng, da den var bæ om natten da de startede.

En "slem" ve mærker du ved, at det gør hammer nas omme i lænden - dog kan jeg relatere til den smerte da jeg har piskesmæld, så for mig var det ikke en ny smerte, men bare en træls gammel smerte der vendte tilbage - når de rigtige veer træder til, føles det som om ryggen er gået totalt i smadder. Det gør ondt - men når vandet går, og der kommer presseveer er det værste overstået.

Peresseveerne var overhovedet ikke slemme, det sværeste var, at man ikke måtte presse.

Jeg kan ikke fortælle noget om hvordan det er, at komme ind på fødegangen og blive indlagt osv. og vente i flere timer med ubehagelige veer, da jeg ikke oplevede dette. Min fødsel gik jo så hurtigt, at jeg ikke rigtig nåede at opfange hvad der egentlig skete. Normalt skal man jo også have åbnet sig 10 cm, og det var jeg slet ikke, da min søn ville ud og se dagens lys.

Jeg blev hentet i en ambulance, da jeg var ved at føde ham herhjemme i vores egen seng. Vi nåede også kun at køre i ambulancen i 10 min. før vi måtte holde ind, fordi jeg sagde til en af ambulancerederne, at jeg følte at hans hoved var på vej ud - og ganske rigtigt, min søns hoved var begyndt at komme ud. De tilkaldte den jordemoder der var kommet, som kørte i en bil bag os, og hun kom ind i ambulancen, hvor jeg skulle støtte mit ene ben på hende, og mit andet på ambulancens side.. Og når hun så gav grønt lys måtte jeg presse.

- det jeg mindes der er mest ubehageligt under hele fødslen, er når man skal lade hovedet stå.. Det er hvor hovedet skal have lov til at blive "i klemme" for at udvide lidt, så resten at barnet kan komme ud. Der kunne jeg mærke, at jeg sprækkede, fordi jeg ikke var åbnet de 10 cm. Men 8 minutter efter ambulancen holdt ind til siden, lå jeg med min søn i mine arme for første gang.

Det virkede underligt til at starte på.. Det barn man har båret på i 9 måneder, og mærket sparke en osv., lå nu i ens arme.. Og pludselig havde man fået ny titel og man var blevet den mor man havde "ventet" på at blive.

Forandringen i ens liv

Fra det øjeblik min søn kom til verdenen, ændrede alt sig.

Jeg blev den ansvarlige overfor mit barn, han vil altid være der, og jeg skal altid være der til at passe på ham, beskytte ham, og hjælpe ham resten af mit liv. Jeg kan ikke gøre hvad jeg vil, fx tage i byen en tirsdag og bare efterlade den bette derhjemme - der er hele tiden en masse ting man skal have med sig, når man skal nogen steder, og man skal altid have den bette med sig..

Men jeg vil ikke bytte noget af det, og jeg vil ikke ændre en eneste ting. For når min søn smiler til mig, kan alt andet være fuldstændig ligemeget.

At jeg så ikke føler nogen trang til at gå i byen og drikke mig fuld er noget helt andet.

Når man ser sit barn for første gang ændres alt. Lige pludselig er dine værdier ændret, og nu er det dit barn du vil gøre alt for at beskytte. Jeg vil gå ud foran et tog, for at redde min søn, tage en kugle for ham.. I mine øjne er jeg mindre værd end min søn - han er mit et og alt, mit guld.

For mig var det ikke en stor omvæltning at få et barn... Det var ikke noget jeg sådan tænkte wow... Jeg har et barn nu.. Hvad sker der lige for det?!

- Nej, det er faldet mig meget naturligt, som om intet er ændret, og at han altid har eksisteret.. Der er da selvfølgelig nogle ændringer, man skal op om natten, barnet kommer i første række, og så må man selv vente osv., men udover det, føler jeg ikke der er sket den store ændring på den facon..

Barnet vokser

Tiden efter barnet er kommet til verdenen, går bare så hurtigt - det er ufattelig svært, at følge med. Udviklingen af min søn er gået så hurtig, og kan bare sige, husk at tage mange billeder - for næste dag kan det være nogle nye ting..

Hver dag er der nye ting min søn kan.. Og det nyeste han er begyndt på, er at skrige og "råbe".. Det er så super hyggeligt, at han kan alle disse ting..

Da han blev født og de første 2 ½ måned af hand liv, havde han for det meste altid sine hænder knyttet - hvilket gjorde, at han samlede fnuller og svedte helt vildt inde i hænderne, og det var bare så svært, at åbne hans hænder, da han faktisk er ret stærk allerede - men også fordi man ikke bare vil rykke til.

Da han så fandt ud af, at han faktisk havde hænder, og at de kunne bruges til noget, jamen nu tager han jo fat i alt han kan komme til :) Sådan nogle øjeblikke er guld værd.. Og han vokser bare så hurtigt... Han startede på 48 cm.. og da han sidst blev målt var han 61,5 cm.. det er 13 cm på 3 måneder.. det er jo vildt. Jeg tør ikke tænke på, hvor lang han er nu og hvor meget han vejer :)