søndag den 9. september 2012

Big Brother ..

Det har nu taget mig 3 år, at finde frem til min storebror. (foto) Og i går lykkedes det mig, at få kontakt til ham. Jeg havde egentlig ikke regnet med, at det overhovedet ville være sket, men må indrømme, at nu hvor det er sket, vil jeg ikke undvære.

Der er 7 år imellem ham og jeg. Han vidste slet ikke, at jeg eksisterede, men jeg vidste, at han var derude et sted, men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle gribe det an. Dog gav jeg ikke op, og jeg brugte fredag på at ringe rundt til en masse folk, og det lykkedes mig at opspore hans familie, der så kunne kontakte ham for mig. Havde ikke troet, at han ville have kontakt til mig, og at han ville tage imod mig med så åbne arme som han har gjort - men jeg er ufattelig glad for, at han har gjort det. Han har været en brik i mit puslespil, der ikke har kunne gå op, da jeg har vidst han eksisterede, og det var det.

Jeg glæder mig meget, til at lære ham bedre at kende, og finder ud af hvor meget vi egentlig har tilfælles udover DNA (: Indtil videre syntes jeg det går rigtig godt - vi har fået snakket lidt, og der er nogle ligheder, som man ikke kan løbe fra. :) Det er en underlig følelse, at tale med en man har søgt efter, og er i familie med, uden egentlig at vide ret meget om hinanden - men det skal nok ændre sig, det er jeg sikker på. På samme tid er jeg også spændt og glad, for at det nu er lykkedes, og at vi nu skal til at etablere et forhold til hinanden :)

Det er også dejligt, at vi kan tale så åbent til hinanden uden at kende hinanden. Det er som om, vi har kendt hinanden hele livet, og vi har kun kendt hinanden i et døgn. Jeg er helt sikker på, at jeg traf det rigtige valg, og nu hvor jeg har fat, giver jeg ikke slip. Det er en ubeskrivelig følelse.. :)

Må indrømme, at jeg glæder mig meget til at skulle møde ham, og snakke mere med ham. Det kunne være rigtig rart, at vi kunne få et godt forhold til hinanden, som søskende. På samme tid er jeg også spændt - men hvem ville ikke være det?! :D - jeg føler der er så mange ting jeg gerne vil sige, og spørge om, men når vi så snakker sammen, er det nogen gange svært at finde alle de spørgsmål frem, som man sidder med, fordi det ikke helt er gået op for en endnu, at det er virkelighed og ikke bare en drøm :)

Jeg har en super god mave fornemmelse med det her - og det bliver kun bedre! (:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar