onsdag den 26. september 2012

Efterår ..

Nogen kalder det "sensommer", men jeg kalder det efterår.. Efteråret er kommet, bladene begynder at falde af træerne, og regnen rusker .. Savner allerede solen og varmen..
- det kan være hyggeligt når det er efterår.. men har en "undskyldning" for at tænde hyggelige lys, rende i dejlig striktrøjer og sutsko.. Drikke te eller kaffe. Og det gør det jo hyggeligt.

Det irriterende ved efteråret er de grå farver. Den blå himmel er mere hvid og grå, og det regner. Der har stort set været overskyet og regn de sidste 3 uger, og det tynger humøret.. Energien er bare ikke den samme, når alt er gråt og trist.

Nu er der ca. 15 uger til termin. Tiden er gået meget hurtigt, det er både dejligt, men også lidt stressende. Jeg glæder mig meget til vores lille dreng kommer til verdenen, og stod det til mig, måtte han godt komme nu. Ville nyde at sidde og hygge og pusle om ham, men på den anden side, er det nu godt nok, at han ikke er kommet endnu..

Vi har opsagt vores ellers super lækre lejlighed, men her er ikke plads til os alle, og der er ingen steder den bette kan komme ud og sove osv.. Derfor må vi endnu en gang flytte :(
- vi har så også fundet noget, som virkelig har vores interesse, problemet er bare, at vi ikke kan gøre så meget, da vi stadig har opsigelsesperioden på denne her.. Og 2 huslejer har vi ikke råd til. + vi skal have vores indskud tilbage herfra, før vi kan bruge det det andet sted.. Og som om det ikke var nok, har vi stadig nogle vigtige ting, som vi stadig mangler at få købt til den lille, og det er ting der bare skal være der, når han kommer..

LISTE:

Barnevogn
Lift
Madras til barnevogn
Madras til lift
Autostol

Det kan da også være, at jeg bare er krævende, men jeg føler bare ikke for, at vi skal købe en brugt barnevogn, og det gør Kim nu heller ikke.. Men det er også bare mange penge, vi har under 3 mdr. til at finde for at hele det her rodet puslespil kan gå op :/

Dog har jeg købt noget brugt, da jeg mener at det var et godt sted at spare penge, og vi har også fundet nogle småting andre steder, og købt dem, mens de har været på tilbud osv, hvor vi har sparet en del penge, ved ikke at købe det hele på en gang.. Og det er jo fint nok, men det er som om det er de dyreste ting der er tilbage på vores mangle liste..

Her er lidt af de små godter jeg har sparet en del penge på :p
Legetæppet og nogle af Lamaze bamserne har jeg fået gratis fra de der babypakker man kan på, og det andet har jeg købt brugt :) (Det skal dog lige vaskes inden han skal lege med det)

Mange siger, at jeg bare skal tage det stille og roligt, og tingene nok skal løse sig, og falde på plads.. Men når jeg tænker sådan, er den eneste løsning jeg kan finde frem til, at det stadigvæk er Kim og jeg der skal finde løsningen på det hele... Eftersom det er os der står og mangler det? - der kommer jo ikke nogen og løser det hele for os, det er der kun os til, og det gør, at jeg får svært ved at tage det stille og roligt, og lade være med at tænke på det..

Hver nat vågner jeg flere gange om natten fordi min hjerne er på overarbejde.. Det er irriterende, for det giver mig en dårlig dag.. Og føler mig træt og dvask... Men det skal nok blive bedre. Det er jeg da sikker på, og selvfølgelig skal vi nok finde en løsning på det hele, det ved jeg.. Men lige nu hvor man ikke har løsningen er det svært. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar